Skip to main content

Eskadrille 233

Eskadrille 233 leverer frivillige professionelle soldater til flyvevåbnet både i nationale og internationale opgaver.

Eskadrille 233

Eskadrille 233 leverer frivillige professionelle soldater til flyvevåbnet både i nationale og internationale opgaver. Vi yder kritisk assistance til beredskaberne i forbindelse med kriser og katastrofer.

Operation Bifrost

I samarbejde med Det Bornholmske Hjemmeværn står Eskadrille 233 i
spidsen for bevogtning af Flyvevåbnets fremskudte afvisningsberedskab på Bornholm.

Forsvaret har styrket det nationale afvisningsberedskab ved at etablere et fremskudt afvisningsberedskab med to F-16 kampfly på Bornholm under navnet Operation Bifrost. I samarbejde med Det Bornholmske Hjemmeværnet står Eskadrille 233 forrest i bevogtningen af afvisningsberedskabet på Bornholm. Det tætte bånd som er opstået i kølvandet på opgaven mellem HVE233 og DBH har resulteret i Heimdal Alliancen.

Guden Heimdal vogter som bekendt utrætteligt over regnbuebroen Bifrost der forbinder menneskenes verden med gudernes Asgård i den nordiske gudetro. Han er gudernes vogter og står ved himlens rand for at vogte broen mod jætterne. Han kan nøjes med mindre søvn end en fugl, og dag som nat ser han hundrede mil frem. Han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene.

Som sønner af Heimdal, vogter vi utrætteligt over afvisningsberedskabet i Østersøen. Vi er Heimdal Alliancen . Vi står vagt i natten, når Danmark sover! Ikke fordi det er nemt, men på trods af at det er svært. Fordi vi ved at Ukraine ikke afslutningen, men kun begyndelsen. Vi er Flyvevåbnets bolværk og samfundets folkelige forsvar.

Læs mere om Forsvarets styrkede beredskab her.

Host Nation Support

Danmark er klar til at fungere som springbræt, når allierede styrker med soldater og materiel skal indsættes østpå.
Eskadrille 233 støtter blandt andet det amerikanske flyvevåben.

Opgaven hedder Host Nation Support – værtsnationsstøtte. Det vil sige, at Forsvaret i tæt samarbejde med Hjemmeværnet, politiet og relevante civile myndigheder understøtter alliancepartnere under deres ophold i Danmark. I 2022 og 2023 har Danmark ydet værtsnationstøtte til USA, der har landsat store mængder af køretøjer og andet materiel i havnene i Esbjerg og Aarhus før det er blevet transporteret videre mod øst. Eskadrille 233 støtter selvfølgelig den enorme indsats under Host Nation Support.

Bevogtningen af de amerikanske helikoptere på Esbjerg Lufthavn kræver kendskab, uddannelse og rutine.

Egenskaber som soldaterne i Eskadrille 233 holder knivskarpe så vi til enhver tid kan indsættes og løse skarpe opgaver for Flyvevåbnet.

Læs mere om Host Nation Support her.

Kosovo Force

NATO oprettede i 1999 Kosovo Force, hvori danske styrker indgik fra starten.
Det danske bidrag består i dag, blandt andet, af en bevogtningsdeling i Camp Novo Selo.

Siden starten af August har det været hjemmeværnssoldater, 26 frivillige og 3 fastansatte, der har haft ansvaret for at bevogte​​​​​ Camp Novo Selo-lejren i det nordlige Kosovo. Det sker som aflastning for Hæren efter en periode med mange krævende udsendelser.

Hjemmeværnet, der har bevogtning som en af kerneopgaverne, har tidligere varetaget samme opgave i Kosovo i perioden 2011-13. Eskadrille 233 var repræsenteret på det første hold bevogtningssoldater som overtog opgaven fra Hæren og vil være repræsenteret løbende.

Læs mere om KFOR her.